Afgivelse af oplysninger og offentliggørelse

Processen omkring afgivelse og offentliggørelse af data omfatter to led:

1) afgivelse af oplysninger til Miljøstyrelsen via Digital MiljøAdministration (DMA)

2) offentliggørelse af oplysninger på DMA.

Miljøtilsynsbekendtgørelsen indeholder regler for afgivelse og offentliggørelse af oplysninger i kapitel 2, 3, 4 og 5.

Bestemmelserne i kapitel 2 og 3 gælder udelukkende for de virksomheder og husdyrbrug m.v., der er omfattet af kravet om regelmæssige tilsyn. Kapitel 4 og 5 gælder for alle virksomheder og husdyrbrug m.v., der er omfattet af bekendtgørelsen. Læs mere om, hvem der er omfattet af de forskellige regler i afsnittet ”Hvem er omfattet”.

I afsnittet ”Rammer for og begrænsninger i afgivelse og offentliggørelse af oplysninger” kan du læse om, hvilke begrænsninger du skal være opmærksom på, når du afgiver og offentliggør oplysninger.

Kapitel 2 i bekendtgørelsen

Kapitel 2 indeholder regler om offentligørelse af oplysninger, der vedrører den enkelte myndigheds samlede indsats i form af en miljøtilsynsplan og konklusioner på tilsynskampagner. Du kan læse mere om offentliggørelse af:

Kapitel 3 i bekendtgørelsen

Foruden reglerne i miljøtilsynsbekendtgørelsens kapitel 4, indeholder kapitel 3 også regler for offentliggørelse af oplysninger relateret til tilsynsindsatsen for den enklete virksomhed og det enkelte husdyrbrug. Her er der tale om offentliggørelse af udvalgte oplysninger fra en tilsynsrapport, når der er ført fysisk tilsyn med virksomheder og husdyrbrug omfattet af kravet om regelmæssig tilsyn. Du kan læse mere omtilsynsrapporten i afsnit "Tilsynsrapport og offentliggørelse af udvalgte oplysninger". Desuden indeholder kapitel 3 regler for offentliggørelse af oplysninger om opfølgning på påbud, forbud og indskærpelser.

Kapitel 4 i bekendtgørelsen

Miljøtilsynsbekendtgørelsens kapitel 4 indeholder regler for, hvilke stamdata og hvilke oplysninger om tilsyns- og godkendelsesindsatsen for den enkelte virksomhed og det enklete husdyrbrug m.v., tilsynsmyndigheden skal afgive til Miljøstyrelsen, hvilke oplysninger tilsynsmyndigheden skal offentliggøre på den fælles digitale platform, DMA, og hvornår oplysningerne skal afgives og offentliggøres. Dette drejer sig om følgende oplysninger:

Du skal være opmærksom på, at § 15 i miljøtilsynsbekendtgørelsen kun vedrører husdyrbrug og angiver, hvilke oplysninger godkendelsesmyndigheden skal afgive (med henblik på senere offentliggørelse, jf. § 20) efter meddelelse af en godkendelse, en tilladelse eller en revurdering. Tilsvarende stiller godkendelsesbekendtgørelsen krav om, hvilke oplysninger godkendelsesmyndigheden skal afgive efter meddelelse af afgørelse om godkendelse eller revurdering på en godkendelsespligtig virksomhed. Maskinværkstedsbekendtgørelsen stiller krav om, hvilke oplysninger myndigheden skal afgive, når den træffer afgørelse om fravigelse af visse af bekendtgørelsens krav, og bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg stiller krav om, hvilke oplysninger myndigheden skal offentliggøre efter færdigbehandling af anmeldelser eller en ansøgninger om godkendelse af mellemstore fyringsanlæg omfattet af § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg.

Kapitel 5 i bekendtgørelsen

Kapitel 5 indeholder en række overgangsbestemmelser, som kan være relevante i forhold til, hvornår stamoplysninger for visse virksomheder og husdyrbrug m.v. skal opdateres. Du kan læse mere om overgangsbestemmelserne i afsnittet ”Stamoplysninger for virksomheder og husdyrbrug m.v.”.

 

Retsgrundlag

Miljøtilsynsbekendtgørelsen, § 3 - om miljøtilsynsplaner (Kapitel 2)

Tilsynsmyndigheden udarbejder en miljøtilsynsplan, som omfatter de virksomheder og husdyrbrug m.v., der er nævnt i § 1, stk. 2, og som ligger inden for tilsynsmyndighedens kompetenceområde. Miljøtilsynsplanen skal indeholde

1) en angivelse af det geografiske område, som planen omfatter,

2) en generel vurdering af relevante væsentlige miljøproblemer på tilsynsmyndighedens område,

3) en fortegnelse over de virksomheder, der er optaget på bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, og de husdyrbrug, hvor dyreholdet overstiger en stipladsgrænse efter § 16 a, stk. 2, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. eller en stiplads- eller dyreenhedsgrænse efter de tidligere gældende regler i § 12, stk. 1, nr. 1-3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, herunder oplysninger om navn, adresse, CVR-nummer, eventuelt P-nummer og eventuelt CHR-nummer og gældende listepunkt(er) for IED-aktivitet,

4) en beskrivelse af tilsynsmyndighedens tilsynsindsats, herunder hvordan et tilsynsbesøg tilrettelægges og gennemføres, samt procedurer for de tilsyn, som skal føres som led i et aktivt tilsyn, herunder tilsyn hurtigst muligt ved væsentlige miljøklager eller væsentlige miljøuheld, og når det er relevant, før en godkendelse meddeles eller revurderes, jf. § 9, og

5) en beskrivelse af eventuelle samarbejdsrelationer med andre myndigheder i forhold til tilsyn.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden offentliggør et udkast til miljøtilsynsplan og oplyser samtidig, at enhver har ret til at kommentere udkastet inden for en frist på fire uger. Hvor Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed, sender styrelsen samtidig med offentliggørelsen udkastet til alle kommunalbestyrelser med anmodning om bemærkninger.

Stk. 3. Efter høringsfristens udløb foretager tilsynsmyndigheden de nødvendige ændringer og stiller miljøtilsynsplanen til rådighed for offentligheden umiddelbart herefter.

Stk. 4. Miljøtilsynsplanen opdateres mindst hvert 4. år.

Stk. 5. Ved mindre væsentlige ændringer eller opdateringer af miljøtilsynsplanen i den fireårige periode finder stk. 2 og 3 ikke anvendelse, og miljøtilsynsplanen kan stilles til rådighed for offentligheden umiddelbart efter ændringen eller opdateringen.

Stk. 6. Offentliggørelse, jf. stk. 2, 3 og 5, skal ske ved anvendelse af den digitale løsning og i det format, som Miljøstyrelsen stiller til rådighed, med angivelse af myndighed og periode.

 

Miljøtilsynsbekendtgørelsen, § 7 - om tilsynskampagner (Kapitel 2)

Tilsynsmyndigheden skal gennemføre to tilsynskampagner om året.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden offentliggør den samlede konklusion af sin indsats løbende i forbindelse med hver enkelt tilsynskampagne, herunder mål, effekter og titel på kampagnen.

Stk. 3. Offentliggørelsen, jf. stk. 2, skal ske ved anvendelse af den digitale løsning og i det format, som Miljøstyrelsen stiller til rådighed, med angivelse af myndighed og periode.

 

Miljøtilsynsbekendtgørelsen, § 12 - om offentliggørelse af tilsynsrapporter og opfølgning på håndhævelser (Kapitel 3)

Tilsynsmyndigheden offentliggør de oplysninger, der fremgår af § 11, stk. 1, nr. 1-8, samt dato for offentliggørelse med de begrænsninger, der følger af § 11, stk. 3, senest fire måneder efter, at tilsynsbesøget har fundet sted.

Stk. 2. Når tilsynsmyndigheden følger op på eventuelle påbud, forbud eller indskærpelser, offentliggøres konklusionen derpå.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden offentliggør, hvis en afgørelse er påklaget. Når der efterfølgende er truffet en endelig administrativ afgørelse, offentliggør tilsynsmyndigheden resultatet heraf.

Stk. 4. Tilsynsmyndigheden offentliggør ikke sagsbehandlingsskridt i forbindelse med varsling og meddelelse af påbud efter lov om forurenet jord.

Stk. 5. Ved offentliggørelsen af de i § 11, stk. 1, nr. 1-8, nævnte oplysninger skal det oplyses, at enhver har ret til aktindsigt i de øvrige oplysninger, som tilsynsmyndigheden er i besiddelse af, med de begrænsninger, der følger af lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

Stk. 6. Offentliggørelse, jf. stk. 1-3 og stk. 5, skal ske ved anvendelse af den digitale løsning og i det format, som Miljøstyrelsen stiller til rådighed.

 

Miljøtilsynsbekendtgørelsen, § 14 - om afgivelse af oplysninger om tilsyn, håndhævelser og brugerbetaling for tilsyn (Kapitel 4)

For hver virksomhed og husdyrbrug m.v. omfattet af § 1, stk. 2, afgiver tilsynsmyndigheden efter hvert tilsyn følgende oplysninger til Miljøstyrelsen:

1) Angivelse af myndighed.

2) Navn, adresse, CVR-nummer, eventuelt P-nummer og eventuelt CHR-nummer.

3) Dato for tilsynets udførelse.

4) Typen af virksomheden eller husdyrbruget m.v. fordelt på de grupper, der fremgår af bilag 3, og eventuelle gældende listepunkter, herunder hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.

5) Tilsynstype (administrativt eller fysisk).

6) Tilsynskategori (basistilsyn, herunder relaterede tilsyn, prioriterede tilsyn, kampagnetilsyn, opstartstilsyn, § 9-tilsyn, øvrige tilsyn).

7) Antallet af markstakke på det enkelte husdyrbrug.

8) Om tilsynet helt eller delvist har vedrørt reglerne i eller afgørelser efter kapitel 3 og 4 samt § 46, stk. 1, nr. 1-6 og stk. 2, §§ 49, 54, 55, 56, 58, 59, 60, 61 og 62, § 73, stk. 5, § 74, stk. 5, §§ 75 og 79, § 81, stk. 1, nr. 2, § 82, § 83, stk. 1, nr. 1 og 2, § 84, § 86, nr. 2, § 88 og § 90, stk. 2, i bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg. Dette gælder dog ikke reglerne om emissionsgrænseværdier for spormetaller og CO, reglerne om egenkontrol for spormetaller, reglen om indretning af målested og reglerne om måling og regulering af O2-indholdet i røggassen.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal endvidere til Miljøstyrelsen for hver virksomhed og husdyrbrug m.v. oplyse, når der er meddelt påbud, forbud, indskærpelser og henstillinger samt datoen herfor. For de virksomheder og husdyrbrug m.v., som ikke er omfattet af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen, skal det desuden oplyses, hvorvidt der er foretaget selvhjælpshandlinger eller politianmeldelser samt datoen herfor.

Stk. 3. For øvrige virksomheder og husdyrbrug m.v. end dem, som er omfattet af § 1, stk. 2, afgiver tilsynsmyndigheden oplysningerne efter stk. 1 og 2 efter enten hvert tilsyn eller oplysningerne i stk. 1, nr. 4-7 og stk. 2 årligt senest den 1. april for det forudgående kalenderår fordelt på de relevante grupper af virksomheder og husdyrbrug m.v., som ikke er omfattet af § 1, stk. 2, som fremgår af bilag 3.

Stk. 4. Tilsynsmyndigheden skal endvidere til Miljøstyrelsen oplyse om brugerbetaling for tilsyn årligt senest den 1. april for tilsyn for det forudgående kalenderår, fordelt på de grupper, som fremgår af bilag 3.

Stk. 5. Oplysningerne skal afgives med de begrænsninger for videregivelse, der følger af anden lovgivning.

 

Miljøtilsynsbekendtgørelsen, § 15 - om afgivelse af oplysninger om afgørelser for husdyrbrug m.v. (Kapitel 4)

For husdyrbrug m.v. afgiver godkendelsesmyndigheden, efter hver godkendelse eller tilladelse meddelt efter §§ 16 a eller 16 b i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. eller efter de tidligere gældende regler i §§ 10, 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug eller revurdering efter bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug følgende oplysninger til Miljøstyrelsen:

1) Angivelse af myndighed.

2) Navn, adresse, CVR-nummer, eventuelt P-nummer og eventuelt CHR-nummer.

3) Typen af husdyrbruget m.v. fordelt på de grupper, der fremgår af bilag 3, herunder efter hvilken bestemmelse husdyrgodkendelsen eller -tilladelsen er meddelt.

4) Dato for afgørelsen.

Stk. 2. Godkendelsesmyndigheden afgiver samtidig kopi af afgørelsen til Miljøstyrelsen via den digitale løsning, som Miljøstyrelsen stiller til rådighed.

Stk. 3. Godkendelsesmyndigheden skal endvidere til Miljøstyrelsen oplyse om brugerbetaling for godkendelse og tilladelse, efter enten hver godkendelse og tilladelse, eller årligt senest den 1. april for godkendelse og tilladelse for det forudgående kalenderår, fordelt på de grupper, som fremgår af bilag 3.

Stk. 4. For hvert husdyrbrug, hvor dyreholdet overstiger en stipladsgrænse efter § 16 a, stk. 2, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. eller en stiplads- eller dyreenhedsgrænse efter de tidligere gældende regler i § 12, stk. 1, nr. 1-3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, oplyses desuden følgende:

1) Om der er fastsat emissionsgrænseværdier, der er lempeligere end dem, som følger af BAT-konklusioner, jf. bestemmelserne om fastsættelse af lempeligere emissionsgrænseværdier end dem, der følger af BAT-konklusioner i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug.

2) Om der er meddelt dispensation for overholdelse af en eller flere emissionsgrænseværdier med henblik på at afprøve ny teknik.

Stk. 5. Oplysningerne skal afgives med de begrænsninger for videregivelse, der følger af anden lovgivning.

 

Miljøtilsynsbekendtgørelsen, § 16 - om frist for afgivelse af oplysninger (Kapitel 4)

Tilsyns- og godkendelsesmyndigheden afgiver de i § 14, stk. 1 og 2, nævnte oplysninger til Miljøstyrelsen senest fire måneder efter, at tilsynet er udført, og de i § 15, stk. 1, 2 og 4, nævnte oplysninger til Miljøstyrelsen senest fire måneder efter, at afgørelsen er truffet. Det samme gælder afgivelsen af de i § 14, stk. 3, og § 15, stk. 3, nævnte oplysninger, hvis tilsyns- og godkendelsesmyndighederne har valgt at afgive disse efter hvert tilsyn eller hver godkendelse eller tilladelse.

 

Miljøtilsynsbekendtgørelsen, § 17  - om den årlige indberetning til Miljøstyrelsen (Kapitel 4)

Tilsyns- og godkendelsesmyndigheden skal hvert år senest den 1. april til Miljøstyrelsen med de begrænsninger, der følger af anden lovgivning, indsende deres skriftlige vurdering af og bemærkninger til de oplysninger, der skal meddeles efter §§ 14 og 15 i denne bekendtgørelse, efter § 51 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, efter § 45 i bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller og efter § 93, stk. 1 og 2, og § 94 i bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg for det forudgående kalenderår, samt bekræfte, at alle data er afgivet og verificeret.

Stk. 2. Tilsyns- og godkendelsesmyndigheden skal endvidere hvert år senest den 1. april til Miljøstyrelsen om det forudgående år oplyse følgende:

  1. Antal politianmeldelser og selvhjælpshandlinger for de virksomheder og husdyrbrug m.v., som er omfattet af persondataloven.
  2. Antal henstillinger, påbud, forbud, indskærpelser, selvhjælpshandlinger og politianmeldelser vedrørende forhold, som berører markstakke.
  3. Antal påbud, forbud, indskærpelser, henstillinger, selvhjælpshandlinger eller politianmeldelser, som vedrører reglerne i eller afgørelser efter kapitel 3 og 4 samt § 46, stk. 1, nr. 1-6 og stk. 2, §§ 49, 54, 55, 56, 58, 59, 60, 61 og 62, § 73, stk. 5, § 74, stk. 5, §§ 75 og 79, § 81, stk. 1, nr. 2, § 82, § 83, stk. 1, nr. 1 og 2, § 84, § 86, nr. 2, § 88 og § 90, stk. 2, i bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg. Dette gælder dog ikke reglerne om emissionsgrænseværdier for spormetaller og CO, reglerne om egenkontrol for spormetaller, reglen om indretning af målested og reglerne om måling og regulering af O2-indholdet i røggassen.

Miljøtilsynsbekendtgørelsen, § 18 - om afgivelse af oplysninger og løbende opdatering af virksomhedsoplysninger (Kapitel 4)

Tilsyns- og godkendelsesmyndigheden skal til Miljøstyrelsen afgive følgende oplysninger om de virksomheder og husdyrbrug m.v., der er omfattet af § 1, stk. 2, og løbende opdatere oplysningerne i stk. 1-3, hvis de bliver bekendt med, at oplysningerne er ændrede:

1) Angivelse af myndighed.

2) Navn, adresse, CVR-nummer, eventuelt P-nummer og eventuelt CHR-nummer.

3) Typen af virksomheden eller husdyrbruget m.v. fordelt på de grupper, der fremgår af bilag 3, aktiviteter og eventuelle gældende listepunkter, herunder hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter for disse.

4) Om virksomheden er aktiv og ellers dato for, hvornår virksomheden blev inaktiv.

5) Om virksomheden er omfattet af bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.

6) Om virksomheden er omfattet af bekendtgørelse om anlæg og aktiviteter, hvor der bruges organiske opløsningsmidler.

7) Om virksomheden eller husdyrbruget mv. er omfattet af bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

8) Resultatet af virksomhedens eller husdyrbrugets miljørisikoscoring af de enkelte miljørisikoparametre og den samlede miljørisikovurdering, jf. § 4, samt en eventuel ny tilsynsfrekvens, jf. § 5, stk. 2.

9) Om anlægget drifts- og lokaliseringsmæssigt er samlet med et eller flere anlæg, hvor de alle er omfattet af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg og ikke er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med en virksomhed eller et husdyrbrug m.v. omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1-7.

10) Om virksomheden eller husdyrbruget m.v. har anlæg, som er omfattet af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg, som er teknisk og forureningsmæssigt forbundet til en virksomhed eller et husdyrbrug m.v., der er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1-7 i denne bekendtgørelse, samt antallet heraf.

11) Om anlægget er omfattet af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg og er teknisk eller forureningsmæssigt forbundet til en virksomhed eller et husdyrbrug m.v., som ikke er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1-7 i denne bekendtgørelse.

12) Hvilke sæt BAT-konklusioner, jf. bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, bilag 8, virksomheden er omfattet af.

13) Om virksomheden er omfattet af bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.

14) Om virksomheden er omfattet af bekendtgørelse om anlæg der forbrænder affald.

Stk. 2. For hver virksomhed omfattet af bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og for hvert husdyrbrug, hvor dyreholdet overstiger en stipladsgrænse efter § 16 a, stk. 2, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. eller en stiplads- eller dyreenhedsgrænse efter de tidligere gældende regler i § 12, stk. 1, nr. 1-3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal kommunalbestyrelsen på virksomheds- eller husdyrbrugsniveau oplyse dato for gældende godkendelse(r) efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse eller efter § 16 a, stk. 2, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. eller efter de tidligere gældende regler i § 12, stk. 1, nr. 1-3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, herunder meddelte vilkår efter § 41 b i lov om miljøbeskyttelse eller § 41 i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. eller § 41 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Stk. 3. For hver virksomhed omfattet af bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og for hvert husdyrbrug, hvor dyreholdet overstiger en stipladsgrænse efter § 16 a, stk. 2, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. eller en stiplads- eller dyreenhedsgrænse efter de tidligere gældende regler i § 12, stk. 1, nr. 1-3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, afgiver tilsynsmyndigheden desuden kopi af de(n) gældende godkendelse(r) og oplyser datoen herfor via den digitale løsning, som Miljøstyrelsen stiller til rådighed.

Stk. 4. Oplysningerne skal afgives med de begrænsninger for videregivelse, der følger af anden lovgivning.

 

Miljøtilsynsbekendtgørelsen, § 19 - om anvendelse af digital løsning (Kapitel 4)

Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. februar 2019.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1476 af 12. december 2017 om miljøtilsyn ophæves.

Stk. 3. Tilsynsmyndighederne skal opdatere stamdata vedrørende virksomhedstype, jf. § 18, for de virksomheder, som ikke før den 1. juli 2016 var omfattet af bilag 1 til bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og som med virkning fra den 1. juli 2016 var omfattet af bilag 1 til samme bekendtgørelse, og for de virksomheder, som ikke før den 1. januar 2017 var omfattet af bilag 1 til bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og som fra den 1. januar 2017 var omfattet af bilag 1 til samme bekendtgørelse, til det relevante listepunkt, som fremgår af bilag 1 til bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Stk. 4. Tilsynsmyndigheden fastsætter en ny tilsynsfrekvens for de i stk. 3 nævnte virksomheder efter de regler, som gælder for virksomheder omfattet af kategori 2.

Stk. 5. For arealer, der før den 1. august 2017 var godkendt efter § 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, finder reglerne i bekendtgørelse nr. 1519 af 7. december 2016 om miljøtilsyn anvendelse for de tilsyn og godkendelser, som fandt sted inden den 1. august 2017.

Stk. 6. Tilsynsmyndighederne skal senest 31. marts 2019 opdatere stamdata, jf. § 18, stk. 1, nr. 12-14, for virksomheder omfattet af § 18. 

 

Miljøtilsynsbekendtgørelsen, § 20 - om hvornår de enkelte oplysninger skal afgives/offentliggøres og hvilke oplysninger, der er tilgængelige for offentligheden (kapitel 4)

Tilsyns- og godkendelsesmyndigheden offentliggør følgende:

1) De oplysninger, der fremgår af § 14, stk. 1, nr. 1-7 og stk. 3 og 4, § 15, idet offentliggørelse af oplysningerne i § 15, stk. 3, sker fordelt på de relevante grupper, som fremgår af bilag 3, § 17, stk. 1, og § 18, stk. 1, nr. 1-7 og 9-14, og stk. 2-4.

2) Når der er meddelt påbud, forbud eller indskærpelser, jf. § 14, stk. 2 og 3, med angivelse af virksomheden eller husdyrbruget m.v., idet oplysningerne efter § 14, stk. 3, i stedet kan offentliggøres fordelt på de relevante grupper, som fremgår af bilag 3.

3) Når der er meddelt henstillinger, foretaget selvhjælpshandlinger eller politianmeldelser, jf. § 14, stk. 2 og 3, og § 17, stk. 2, nr. 1, uden angivelse af virksomheden eller husdyrbruget m.v.

Stk. 2. Oplysninger om henstillinger, jf. § 14, stk. 2, og de i § 18, stk. 1, nr. 8, nævnte oplysninger bliver stillet til rådighed for tilsyns- og godkendelsesmyndighederne via den i § 19 nævnte digitale løsning. De i § 18, stk. 1, nr. 8, nævnte oplysninger om en virksomhed eller et husdyrbrug vil også være tilgængelige for den virksomhed eller det husdyrbrug, som oplysningerne vedrører.

Stk. 3. Offentliggørelse af oplysningerne i § 14, stk. 1, nr. 1-7, og stk. 2, jf. stk. 1, skal ske senest fire måneder efter, at tilsynsbesøget har fundet sted, og offentliggørelse af oplysningerne i § 15, stk. 1, 2 og 4, skal ske senest fire måneder efter, at afgørelsen er truffet. Offentliggørelse af oplysningerne efter § 14, stk. 3 og 4, § 15, stk. 3, og § 17, stk. 2, nr. 1, skal ske senest den 1. april det efterfølgende år, idet oplysningerne efter § 14, stk. 3, og § 15, stk. 3, dog i stedet kan offentliggøres senest fire måneder efter, at tilsynsbesøget har fundet sted, eller afgørelsen er truffet.

Stk. 4. Når tilsynsmyndigheden følger op på eventuelle påbud, forbud eller indskærpelser, offentliggøres konklusionen derpå.

Stk. 5. Tilsyns- og godkendelsesmyndigheden offentliggør, hvis en afgørelse er påklaget. Når der efterfølgende er truffet en endelig administrativ afgørelse, offentliggør tilsyns- og godkendelsesmyndigheden resultatet heraf.

Stk. 6. Offentliggørelse sker med undtagelse af de oplysninger, der vil kunne undtages fra aktindsigt efter reglerne i lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

Stk. 7. Offentliggørelse og videregivelse, jf. stk. 1-5, skal ske ved anvendelse af den digitale løsning og i det format, som Miljøstyrelsen stiller til rådighed.

Stk. 8. Ved offentliggørelse af oplysninger om påbud, forbud og indskærpelser, jf. § 14, stk. 2, og stk. 3, hvis oplysningerne afgives efter hvert tilsyn, og de i § 15, stk. 1, 2 og 4, nævnte oplysninger, orienterer tilsyns- og godkendelsesmyndigheden virksomheden eller husdyrbruget m.v. om offentliggørelsen forud herfor. Der er ingen særskilt oplysningspligt efter denne bestemmelse, i det omfang opfyldelsen af denne forpligtelse allerede følger af databeskyttelseslovens og databeskyttelsesforordningens bestemmelser om oplysningspligt.

 

Miljøtilsynsbekendtgørelsen, § 22 - om overgangsbestemmelser (Kapitel 5)

Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. februar 2019.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1476 af 12. december 2017 om miljøtilsyn ophæves.

Stk. 3. Tilsynsmyndighederne skal opdatere stamdata vedrørende virksomhedstype, jf. § 18, for de virksomheder, som ikke før den 1. juli 2016 var omfattet af bilag 1 til bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og som med virkning fra den 1. juli 2016 var omfattet af bilag 1 til samme bekendtgørelse, og for de virksomheder, som ikke før den 1. januar 2017 var omfattet af bilag 1 til bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og som fra den 1. januar 2017 var omfattet af bilag 1 til samme bekendtgørelse, til det relevante listepunkt, som fremgår af bilag 1 til bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Stk. 4. Tilsynsmyndigheden fastsætter en ny tilsynsfrekvens for de i stk. 3 nævnte virksomheder efter de regler, som gælder for virksomheder omfattet af kategori 2.

Stk. 5. For arealer, der før den 1. august 2017 var godkendt efter § 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, finder reglerne i bekendtgørelse nr. 1519 af 7. december 2016 om miljøtilsyn anvendelse for de tilsyn og godkendelser, som fandt sted inden den 1. august 2017.

Stk. 6. Tilsynsmyndighederne skal senest 31. marts 2019 opdatere stamdata, jf. § 18, stk. 1, nr. 12-14, for virksomheder omfattet af § 18. 

Senest opdateret d. 24-6-2021