Du skal være opmærksom på, at virksomheder og husdyrbrug m.v. scores efter forskellige kriterier.
Virksomheder
Virksomheder scores på baggrund af afstand i forhold til følsomme områder, og om virksomheden ligger i områder med drikkevandsinteresser.
Husdyrbrug
Husdyrbrug scores efter afstanden mellem produktionsanlægget og bestemte typer af følsomme områder.
Generelt
Du skal bruge delparameteren med den højeste score til at score virksomheden eller husdyrbruget m.v.
På www.plandata.dk an du finde oplysninger om, hvordan de enkelte områder i en kommune er udlagt. Plandata.dk indeholder bl.a. kort med alle plantyper. Du skal altid sikre dig, at din kommune har opdateret plandata.dk.
På Danmarks Miljøportal, Danmarks Arealinformation (Danmarks Arealinformation), kan du finde oplysninger om recipienter, områder med drikkevandsinteresser (OD), områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) m.v.
Du kan også vælge at søge oplysninger om planforhold og beliggenhed af følsomme områder i jeres egne GIS-data (Geografisk InformationsSystem). Ofte vil det være muligt at trække en samlet rapport fx i form af en konfliktsøgningsrapport. Du kan eventuelt få en af dine GIS-kollegaer til at hjælpe dig med at generere en standardrapport, som du kan bruge, når du skal foretage en vurdering af en virksomheds eller et husdyrbrugs m.v. beliggenhed iht. kriterierne i parameter D - hvis I ikke allerede har opsat en sådan standardrapport i jeres GIS.
|