Hvor længe skal de udvalgte oplysninger fra tilsynsrapporten være offentlig tilgængelige?

Udvalgte oplysninger fra tilsynsrapporten (jf. § 11) for den enkelte virksomhed eller husdyrbrug m.v. skal som minimum være offentlig tilgængelige for de seneste to fysiske tilsyn. Det fremgår af § 13. Ved myndighedens vurdering af, om det er tilstrækkeligt, at der er offentliggjort oplysninger for de seneste to tilsyn, skal der indgå en overvejelse af, hvad der er nødvendigt for at give et så retvisende billede af virksomheden som muligt.

Du skal være opmærksom på, at kravet om at oplysninger om minimum de to seneste tilsynsbesøg skal være offentligt tilgængelige, trådte i kraft den 7. januar 2014 for kategori 1a-virksomheder og -husdyrbrug. For alle øvrige virksomheder og husdyrbrug m.v., der er omfattet af kravet om regelmæssige tilsyn, trådte kravet i kraft den 7. juli 2016. Fra 1. maj 2016 skulle offentliggørelsen ske på, Digital MiljøAdministration (DMA). Indtil da blev de udvalgte oplysninger offentliggjort på tilsynsmyndighederne respektive hjemmesider. Derfor kan der stadig være tilsynsoplysninger, der skal være tilgængelige på jeres egen hjemmeside.

 

Retsgrundlag

Miljøtilsynsbekendtgørelsen, § 13

De oplysninger, der er nævnt i § 11, og som skal være offentligt tilgængelige, skal som minimum vedrøre de seneste to tilsynsbesøg.

Senest opdateret d. 24-6-2021