Opgørelse af tidsforbruget

 

Tidsforbruget skal opgøres fordelt på tilsynsarbejdet på og uden for virksomheden eller husdyrbruget m.v., jf. brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 2, afsnit 3.

For listevirksomheder, der er omfattet af lov om miljøbeskyttelse, opdeles registreringen mindst i følgende kategorier:

  1. Godkendelse – aktiviteter på virksomheden
  2. Godkendelse – aktiviteter uden for virksomheden
  3. Tilsyn m.v. – aktiviteter på virksomheden
  4. Tilsyn m.v. – aktiviteter uden for virksomheden

For virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelse om virksomheder, som forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller eller af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg, opdeles registreringen mindst i følgende kategorier:

  1. Behandling af anmeldelse – aktiviteter på virksomheden
  2. Behandling af anmeldelse – aktiviteter uden for virksomheden
  3. Tilsyn m.v. - aktiviteter på virksomheden
  4. Tilsyn m.v. - aktiviteter uden for virksomheden

For godkendelses- og tilladelsespligtige husdyrbrug m.v., der er omfattet af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. eller lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, opdeles registreringen mindst i følgende kategorier:

  1. Godkendelse efter § 11 eller § 12 – aktiviteter på husdyrbruget
  2. Godkendelse efter § 11 eller § 12 – aktiviteter uden for husdyrbruget
  3. Godkendelse eller tilladelse efter § 16 a eller § 16 b – aktiviteter på husdyrbruget
  4. Godkendelse eller tilladelse efter § 16 a eller § 16 b – aktiviteter uden for husdyrbruget
  5. Tilsyn m.v. – aktiviteter på husdyrbruget
  6. Tilsyn m.v. – aktiviteter uden for husdyrbruget

For andre husdyrbrug m.v. opdeles registreringen mindst i følgende kategorier:

  1. Tilsyn m.v. – aktiviteter på husdyrbruget m.v.
  2. Tilsyn m.v. – aktiviteter uden for husdyrbruget m.v. 

For andre virksomheder opdeles registreringen mindst i følgende kategorier:

  1. Tilsyn m.v. – aktiviteter på virksomheden
  2. Tilsyn m.v. – aktiviteter uden for virksomheden.

Alle omfattede aktiviteter, der ikke består i behandling af en godkendelsesansøgning eller anmeldelse, medregnes under tilsyn m.v.

Registreringen skal ske som nærmeste halve time anvendt den pågældende dag pr. kategori. Afrundingen af tidsforbruget foretages således pr. dag pr. kategori. Tidsforbrug på under 15 minutter på en kategori på en dag registreres derfor ikke.

Hvis der fx en dag er brugt 10 minutter på tilsyn på husdyrbruget og 10 minutter på tilsyn uden for husdyrbruget, skal der for den pågældende dag registreres:

  • Tilsyn m.v. – aktiviteter på husdyrbruget: 0 timer
  • Tilsyn m.v. – aktiviteter uden for husdyrbruget: 0 timer

Senest opdateret d. 24-6-2021