Oplysninger om henstillinger, påbud, forbud, indskærpelser, selvhjælpshandlinger og politianmeldelser

Du skal afgive oplysninger til Miljøstyrelsen via Digital MiljøAdministration, DMA når du:

Du skal ikke afgive oplysninger om forhold, der har hjemmel i jordforureningsloven, jf. § 1, stk. 3.

Omfanget af afgivelsen af oplysninger om håndhævelser m.v. afhænger af, om det drejer sig om en virksomhed eller husdyrbrug m.v., der er omfattet af kravet om regelmæssige tilsyn eller ej. Det kan du læse mere om her:

Du skal være opmærksom på de begrænsninger, der er vedrørende offentliggørelse af data i forhold til anden lovgivning og de forvaltningsretlige principper generelt. Det kan du læse mere om i afsnittet ”Rammer for og begrænsninger i afgivelse og offentliggørelse af oplysninger - Henstillinger, påbud, forbud, indskærpelse, selvhjælpshandlinger og politianmeldelser”.

Du kan læse mere om, hvordan henstillinger, påbud, forbud, indskærpelse, selvhjælpshandlinger og politianmeldelser anvendes i Miljøstyrelsens Vejledning om håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven.

Retsgrundlag

Miljøtilsynsbekendtgørelsen, § 1, stk. 3

Bekendtgørelsens kapitel 2 og 4 gælder ikke tilsyn efter lov om forurenet jord.

 

Miljøtilsynsbekendtgørelsen, § 14 - om afgivelse af oplysninger om tilsyn, håndhævelser og brugerbetaling for tilsyn (Kapitel 4)

For hver virksomhed og husdyrbrug m.v. omfattet af § 1, stk. 2, afgiver tilsynsmyndigheden efter hvert tilsyn følgende oplysninger til Miljøstyrelsen:

1) Angivelse af myndighed.

2) Navn, adresse, CVR-nummer, eventuelt P-nummer og eventuelt CHR-nummer.

3) Dato for tilsynets udførelse.

4) Typen af virksomheden eller husdyrbruget m.v. fordelt på de grupper, der fremgår af bilag 3, og eventuelle gældende listepunkter, herunder hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.

5) Tilsynstype (administrativt eller fysisk).

6) Tilsynskategori (basistilsyn, herunder relaterede tilsyn, prioriterede tilsyn, kampagnetilsyn, opstartstilsyn, § 9-tilsyn, øvrige tilsyn).

7) Antallet af markstakke på det enkelte husdyrbrug.

8) Om tilsynet helt eller delvist har vedrørt reglerne i eller afgørelser efter kapitel 3 og 4 samt § 46, stk. 1, nr. 1-6 og stk. 2, §§ 49, 54, 55, 56, 58, 59, 60, 61 og 62, § 73, stk. 5, § 74, stk. 5, §§ 75 og 79, § 81, stk. 1, nr. 2, § 82, § 83, stk. 1, nr. 1 og 2, § 84, § 86, nr. 2, § 88 og § 90, stk. 2, i bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg. Dette gælder dog ikke reglerne om emissionsgrænseværdier for spormetaller og CO, reglerne om egenkontrol for spormetaller, reglen om indretning af målested og reglerne om måling og regulering af O2-indholdet i røggassen.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal endvidere til Miljøstyrelsen for hver virksomhed og husdyrbrug m.v. oplyse, når der er meddelt påbud, forbud, indskærpelser og henstillinger samt datoen herfor. For de virksomheder og husdyrbrug m.v., som ikke er omfattet af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen, skal det desuden oplyses, hvorvidt der er foretaget selvhjælpshandlinger eller politianmeldelser samt datoen herfor.

Stk. 3. For øvrige virksomheder og husdyrbrug m.v. end dem, som er omfattet af § 1, stk. 2, afgiver tilsynsmyndigheden oplysningerne efter stk. 1 og 2 efter enten hvert tilsyn eller oplysningerne i stk. 1, nr. 4-7 og stk. 2 årligt senest den 1. april for det forudgående kalenderår fordelt på de relevante grupper af virksomheder og husdyrbrug m.v., som ikke er omfattet af § 1, stk. 2, som fremgår af bilag 3.

Stk. 4. Tilsynsmyndigheden skal endvidere til Miljøstyrelsen oplyse om brugerbetaling for tilsyn årligt senest den 1. april for tilsyn for det forudgående kalenderår, fordelt på de grupper, som fremgår af bilag 3.

Stk. 5. Oplysningerne skal afgives med de begrænsninger for videregivelse, der følger af anden lovgivning.

Senest opdateret d. 24-6-2021