"Mindre mængder"

Vejledning til: score 1 for virksomheder 

Som myndighed skal du konkret vurdere, hvad ”en mindre mængde” betyder. Din vurdering skal afveje, om kemikalierne eller affaldet indeholder stoffer, der selv i små mængder er meget skadelige, og at konsekvenserne ved et spild derfor er store. I sådanne situationer bør der kun indgå meget små mængder i din vurdering af, hvad der forstås ved "en mindre mængde". Er der tale om mindre skadelige stoffer, kan der indgå en større mængde i begrebet ”mindre mængder”. Du kan også tage størrelsen på de emballager, som kemikalier og affald opbevares i, med i din vurdering, ud fra tesen om, at jo mindre oplagsenheder, jo mindre spild vil der være ved lækage fra en emballage.

Miljøstyrelsen har tidligere meldt ud, at en mængde på op til 200 kg kan anvendes som rettesnor med hensyn til begrebet ”en mindre mængde”. Udgangspunktet for denne udmelding har været definitionen i Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører, Bilag 4, § 12.3. Denne rettesnor kan forsat bruges, men det er vigtigt, at du som tilsynsmyndighed altid foretager en konkret vurdering, jf. ovenstående.

 

Senest opdateret d. 24-6-2021