"Miljøpolitik"

Vejledning til: score 1 for virksomheder (ikke-certificeret system)

Virksomheden skal formulere en miljøpolitik for dens visioner på miljøområdet. Miljøpolitikken udgør sammen med målsætninger og mål for miljøforbedringer strategien for, hvordan virksomheden skal ledes ud fra miljømæssige principper.

En miljøpolitik kan fx indeholde beskrivelse af visioner for:

  • løbende forbedringer, fastsættelse af mål og vurdering af resultater
  • overvågning af væsentlige miljøpåvirkninger
  • overholdelse af lovgivning
  • forebyggelse af forurening
  • inddragelse af medarbejdere i miljøarbejdet
  • forhåndsvurdering af processer og produkter
  • rådgivning af kunder
  • krav til leverandørers miljøpræstation

Politikken er kun troværdig, hvis alle elementer i miljøpolitikken i prak­sis afspejles i miljøarbejdet. Hvis virksomheden fx skriver: "Vi forhåndsvurderer nyt udstyr miljømæssigt, før vi foretager investeringer", skal virksomheden kunne dokumentere, at de faktisk gør det.

Miljøpolitikken skal findes på skrift. Der er ikke krav til form og omfang.

Som myndighed bør du vurdere miljøpolitikkens relevans, og om den rent faktisk afspejler de reelle forhold på virksomheden.

Faktaboks - Eksempel på miljøpolitik

Vi vil løbende reducere miljøbelastningerne fra vores aktiviteter. Vi opstiller mål for, hvad vi vil opnå, og dokumen­terer at de indfries.

Før vi investerer i nye eller ændrede produktionsmetoder undersøger vi og vurderer, hvilke miljøpåvirkninger investeringerne vil medføre med henblik på at forbygge forurening.

Vi uddanner og træner alle vores medarbejderne i at løse deres arbejdsopgaver i henhold til vores retningslinjer for godt miljøarbejde.

Når vi designer og producerer vores produkter søger vi at få mest mulig værdi ud af de ressourcer, vi indkøber og søger at begrænse, at produkter og materialer ender som affald.

Kort og godt; vi har integreret begrebet cirkulær økonomi i måden vi tænker på.

Gennem aktiv kunderådgivning vil vi motivere kunderne til at efterspørge produkter, der understøtter cirkulær økonomi.

Vi vil foruden at overholde alle gældende relevante lovkrav søge at imø­dekomme mil­jøkrav fra vore inter­esseparter.

Senest opdateret d. 24-6-2021