Gengivelse af bekendtgørelsens ordlyd. Ord, hvortil der er knyttet vejledende tekst, er klikbare.
Virksomheden eller husdyrbruget m.v. har ikke et certificeret miljøledelsessystem eller andre ledelsessystemer, hvor miljøledelse er integreret, men har:
Virksomheden eller husdyrbruget m.v. arbejder systematisk med forbedring af miljøpræstationen.
Det væsentligste forhold for at opnå denne score er, at virksomheden eller husdyrbruget m.v. kan dokumentere miljøforbedringer på udvalgte områder inden for de sidste 3 år.
Miljøforbedringerne kan for eksempel opnås som reduktioner af emissionen til omgivelserne, reduktion af affaldsmængden, flytning af affaldsproduktion fra deponi eller forbrænding til genbrug eller genanvendelse samt ved reduktion af forbruget af energi, vand og råvarer pr. produceret enhed eller udledningen af CO2 pr. produceret enhed.
Den opnåede miljøforbedring skal foreligge på en form, således at resultatet kan verificeres og forbedringen skal kunne konstateres med mindst 2 observationer. Dokumentation (A11) kan eksempelvis være indberetning af egenkontroldata.
Udarbejdelse af en beredskabsplan og formulering af en miljømålsætning er således ikke tilstrækkelig til at opnå en score 3.
Det er tilsynsmyndigheden, som afgør, om miljøforbedringen er tilstrækkeligt dokumenteret (A12).
|